Svært at ringe

Hvorfor er det så svært at ringe?

Af Anja Panduro Pedersen


Netværket Ledige med Drive søger at udforske mange alternative vinkler på jobsøgningsprocessen, så vi kan tilbyde noget for alle. I en artikelserie vil vi derfor tage fat på nogle af de problemstillinger, hvor ledige ofte oplever misforhold mellem egne behov og forskellige jobsøgningsmetoder. 


Ring til virksomheden”, ”Ring på jobannoncen”, ”Ring, ring, ring” - måske er du en af dem, som vil gøre næsten hvad som helst andet. I netværket Ledige med Drive på INSP! Roskilde møder vi jævnligt jobsøgende, der synes det er svært at følge de mange jobsøgningsråd fra konsulenthuse, a-kasser og jobcentre. Men hvorfor synes mange, at det er så svært at ringe til virksomheden? Vi oplever, at det især er de jobsøgende, som identificerer sig selv som introverte, der lader til at have den største udfordring på dette område med lange indre dialoger, inden de måske eller måske ikke får ringet:


Forstyrrer jeg dem mon?

Bliver de mon sure?

Svarer de overhovedet telefonen?

Hvad skal jeg spørge om?

Hvad nu hvis jeg ikke kan svare på deres spørgsmål?



Er jeg så bare ikke modig eller hvad…?
Hos Ledige med Drive opever vi, at nogle kommer til at identificere sig selv som: ikke at være modige nok, at være for reserverede, generte eller forkerte. Ofte hører de: ”Du skal bare ud af din komfortzone”, ”Du kan sagtens lære at være mere ekstrovert”. Disse råd styrker dog ikke motivationen for at ringe. Velmenende råd om at træde ud af sin komfortzone, kan i stedet blive en stressudløsende faktor. Især når det egentlig handler om noget helt andet end mod og komfortzone. Nogle andre årsager kan være:


  1. Det føles akavet. Mange føler sig presset til en uskreven lov om smalltalk. Man kommer let til at afbryde hinanden. Der kan være akavede tavshedsperioder. Det kan være svært at forholde sig udelukkende til stemmen, osv.
  2. Det er svært at følge med. Nogle mennesker snakker så hurtigt, at det kan være svært at følge med i talestrømmen. Især hvis de ikke udtaler ordene tydeligt eller hopper i talen.
  3. Man bliver let forstyrret. Taler man i telefon med andre omkring sig, kan det være svært at fokusere på stemmen, da opmærksomheden bliver fanget af aktivitet i omgivelserne.


Der findes efterhånden en del studier, der peger på, at mange mennesker foretrækker ansigt til ansigt samtaler fremfor telefonen, hvis de får valget. En fraværende fællesnævner i de tre punkter ovenfor er begrebet nonverbal eller ikke-verbal kommunikation, som har stor betydning for vores forståelse og meningsdannelse. Ord udgør kun en lille del af den måde, vi formidler mening, da en stor del af vores formidling ubevidst ligger i ansigtsudtryk, kropssprog og gestikuleringer.

Den nonverbale formidling får vi dog kun adgang til ved ansigt til ansigt samtaler. Når vi taler i telefon, har vi udelukkende en stemme at forholde os til, og meget af formidlingen bliver derfor til vores eget gætværk og egne projekteringer af usikkerhed over på stemmen. Hvis stemmen i den anden ende af røret ikke er særlig ekspressiv i tonefald og udtryk, så er der ikke meget at arbejde med. Noget der bliver sagt i spøg, kan derfor f.eks. hurtigt misfortolkes, da vi ikke ser smilet i øjnene eller en trækken på skuldrene.



Manglende information
For mange personer i den ekstroverte ende af skalaen gør det ikke den store forskel, at der mangler nonverbal information i samtalen. Ofte oplever de en energimæssig belønning gennem selve talen (de får energi ved selv at tale), og har det derfor fint med at tale til trods for fraværet af visuel information. Får man energi gennem tale, er man samtidig det, der kaldes for ”efter-tænker”. Dvs. man handler/taler først og derefter reflekterer man. Man har lettere ved at 'køre på rutinen', da hjernen er indrettet til at tænke, mens der tales og reflektere efterfølgende.


For den introverte person derimod kan en telefonsamtale være meget energikrævende, da man er ”før-tænker” med en hjerne, der gerne vil tage stilling, inden der tales. Her er hjernen ikke udviklet til at tænke, mens der tales, men derimod før man taler. Man har et stort behov for at forholde sig til noget, inden man selv taler. Det handler derfor om en mere omstændelig proces end hos den ekstroverte person. Det kræver flere tænkepauser og mere energi, især når processen foregår uden hjælp fra nonverbal information. For hvad er det egentlig, man skal forholde sig til? Man er ubevidst vant til at tolke en masse visuelt, inden man kaster sig ud i det verbale. Men de informationer er væk nu. Hvad gør man så? Man kan kigge på sin mobil, men den giver ingen svar. Man kan kigge på dit teleskript, men det giver heller ingen tydelige svar.


Behovet for ”før-tænkning” (tænkepauser) kan være en grund til, at mange føler sig pressede under samtalen. Lange tænkepauser er ikke den bedste kommunikationsstil over telefonen og mange kan derfor føle sig pressede til at tale, før de er klar med et svar. Det kan få dem til at virke mere usikre i deres kommunikationsstil, da de let kommer til at tale i halvfærdige sætninger og snuble over ordene. Vi oplever på INSP, at det hele bider sig selv i halen, da de fleste godt kender deres egne begrænsninger, og dermed kan udvikle symptomer, som minder om angst i forbindelse med at skulle lave en telefonopringning.























Er man vant til at kommunikere meget via nonverbal kommunikation, er det usagte i en ansigt eller kroppen meget vigtig for meningsdannelsen. Når usagte signaler udgør en så vigtigt parameter for ens egen forståelsesmønster, kan fraværet af samme være meget skræmmende. Når det visuelle normalt er afgørende, kan man allerede inden man skal ringe, få ”talt” sig selv hen i et hjørne af usikkerhed. Især når man samtidig har oplevelsen af at skulle sælge sig selv til en person, man ikke kan se. Og følelsen af at skulle sælge sig selv er en gennemgående oplevelse hos langt de fleste af de jobsøgende via har i netværket Ledige med Drive. De færreste synes det er behageligt at blive bedømt. Det at skulle sælge sig selv ansigt til ansigt er svært nok, men det kan føles endnu værre, når man ikke kan se, hvordan modparten reagerer.

Jo større behov man har for nonverbal kommunikation, desto mere usikker kan man blive i forhold til telefonsamtalens forløb. Og hele processen kræver mere energi, når man (bevidst eller ubevidst) forsøger at forestille sig, hvordan de ”usynlige” personer reagerer.


Sidder de og ruller med øjnene?

Ser de sure ud eller smiler de?

Keder de sig eller ser de interesserede og forstående ud?


Man ved det ikke. Uden nonverbale signaler bliver samtalen hurtigt til en gætteleg med meget få indikationer på, om man har gættet rigtigt eller forkert. Det kan derfor gå hen at blive en projektering af egne forestillinger, som kommer til at udgøre et konstrueret sandhedsbillede af samtalen.


Hvad skal jeg så gøre?
Sådan som jobsøgningsprocessen ser ud lige nu, er der nok desværre ingen vej udenom telefonopkaldene. Men kender man årsagen til sin aversion mod at ringe, er det måske lettere at acceptere, at det ikke handler om manglende mod eller generthed. Hos nogle mennesker har hjernen bare større behov for nonverbale informationer og flere tænkepauser end telefonsamtaler normalt tillader.

Nogle tips til dig, der har svært ved at ringe:

  • Er du ikke er vant til at bruge din stemme som værktøj, kan det være svært at kommunikere med stemmen alene. Øv dig i at hæve og sænke stemmen og betoninger i takt med det, du ellers ville have kommunikeret med det usagte (kropssprog/ansigtsudtryk/gestikulering).

  • Er du ”før-tænker” har du generelt brug for mange tænkepauser undervejs. Her kan du evt. øve dig på nogle tilkendegivende sætninger, mens du tænker, så modparten ved, at du stadig er en aktiv del af samtalen. Eller fortælle, at de sagde noget interessant, du lige skal tænke over og dermed give dig selv nogle ekstra sekunder, uden at det føles som akavet tavshed.

  • Start med en øve-liste, hvor du ringer til virksomheder, som egentlig ikke har din interesse. Notér hvordan de reagerer og din egen oplevelse af deres reaktion. Brug alle dine reflektioner fra øve-listen som din "før-tænkning", inden du laver "rigtige" virksomhedsopkald. På den måde kan du langsomt opbygge en mønstergenkendelse, som beroliger din hjernes behov for nonverbal kommunikation. Tænk på telefonsamtaler med familie og venner. Her vil du ofte ikke bruge lige så meget energi, fordi du allerede har gemt en masse "før-tænkning", som du kan trække på (dog afhængigt af samtaleemnet).

  • Ligesom med så meget andet – så handler det om øvelse. Tænk på telefonsamtalen som en kompetence, du kan opøve. Når først du har prøvet det nok gange, så begynder du at genkende nogle mønstre og det vil føles knapt så slemt. Du kommer med tiden til at lægge mindre vægt på at forsøge at tolke usynlige nonverbale signaler gennem telefonrøret. For det er en umulig opgave.


Da jobsøgende langt fra er en homogen masse, er nuancering et vigtigt parameter. Vi oplever som nævnt, at mange ledige møder misforhold mellem egne behov og de jobsøgningsmetoder, de stilles overfor. På INSP ser vi en stigende efterspørgsel om større opmærksomhed på forskelligheder fremfor ensrettet rådgivning. Vi er dog velvidende om, at der ligger et politisk pres, hvor den aktive og målrettede jobsøgende, er udslagsgivende for gældende metoder i rådgivningsprocessen. I vores frivillige netværk fokuser vi, derfor på diversitet i jobsøgningsprocessen gennem oplæg, virksomhedsbesøg, sparring, samtaler og opfordring til at tage initiativ i netværket.


På følgende link kan du finde en hurtig oversigt over typer af nonverbal kommunikation (på engelsk).

































2Venture

En hjemmeside under opbygning


Tekst og sider kommer løbende.

Seneste nyt

Hvorfor er det så svært at ringe?
Læs mere her


Tema om introverthed

Læs mere her


Tema om hjernens kognition

Læs mere her


Senest opdateret november, 2019

Besøg også min læringsplatform Profero


Copyright @ 2venture.dk