Stilhed

Hvad gemmer der sig bag stilheden?

Af Anja Panduro Pedersen



Hele vores opvækst lærer vi indirekte, at det at tale og dele med sig, er det samme som at være social og kompetent. Men at tale er ikke det samme som at være vidende og endda heller ikke det samme som at være social.


Lad os kigge på et eksempel:


Vi har nok alle på et tidspunkt mødt en person, der taler så meget, at det har været svært at få et ord indført. Vi kan føle os meget frustreret i den slags møde og måske ønske, at vi var et andet sted, men fordi personen udviser handling og kigger på os, opfatter vi det som social interaktion og føler os forpligtet til at deltage, så godt vi nu kan.


Men hvor ligger den reelle interaktion i ovenstående type socialt møde?

Når en person holder enetale, er der mere tale om en social soloaktion uden den store interaktion. Men fordi handlinger anses som vigtige for det sociale, så vælger vi ofte at se igennem fingrene med den type social "relation". Vi forsøger måske at styre uden om den enkelte person, men vi vælger ikke som samfund at stigmatisere en hel gruppe mennesker ud fra deres manglende interaktion pga. deres talende solohandling. Der er her snarere tale om en irritationsfaktor i mødet med den enkelte "enetaler". Det eneste tale og handling dog reelt bidrager med, er, at andre kan få indblik i dele af den viden, vi selv sidder inde med. Hvis vi ikke også giver plads til andres tale, så sidder vi tilbage med en meget ensidig viden - nemlig vores egen.


Lad os nu sidestille enetalen med den stille adfærd, som er den sociale soloaktion uden den store interaktion, som en introvert person udviser eller nærmere mangler at udvise. Fraværet af handling og tale i det sociale samvær udgør for nogle personer en usikkerhedsfaktor og derfor er det lettere samfundsmæssigt at sætte labels på, når personer ikke opfylder de talende og handlende sociale krav. Den introverte hjerne har dog brug for at reflektere over indkommende information, inden den tager stilling til det, der skal ud ad munden. Flowet af indkommende information spreder sig som ringe i vandet og jo mere information, der kommer på kort tid, desto flere ringe er der at holde styr på og reflektere over. 


I social interaktion giver stilhed netop at give plads til andre - både til at andre kan tale og til at reflektere. Stilheden dækker derfor ofte over at tage ny viden til sig, så man ikke bare sidder tilbage med sin egen. Stilhed er godt for både introverte og ekstroverte, ligesom tale og handling er godt for både introverte og ekstroverte. Hos introverte signalerer stilheden ikke manglende interesse eller fordømmende tanker. Stilheden er et nødvendigt redskab, så hjernen får ro til at arbejde, tage stilling og formulere svar. Afhængigt af emnet kan den påkrævede stilhedsperiode være alt fra få sekunder til mange minutter.   


Forestil dig nedenstående sociale interaktion mellem to mennesker (hhv. en introvert og en ekstrovert):


Da den introverte hjerne har længere kommunikationsveje end den ekstroverte hjerne, tager det længere tid for dem at formulere et svar. Dvs. den introverte vil gerne have en idé om, hvad han/hun vil sige inden de taler, mens den ekstroverte tænker, mens han/hun taler. Så hver gang der opstår et tomrum i talen, vil den ekstroverte naturligt udfylde det eller fortsætte med at tale uden pauser, fordi den ene tale generer idéer til den næste tale. Da den introverte venter på lange nok pauser til at give sit besyv med, men de ikke rigtig dukker op, så vælger den introverte at forholde sig tavs. Når den introverte af og til får plads til at sige noget, bliver talen hurtigt afbrudt, fordi den ekstroverte allerede har tænkt på noget at kommentere med og gerne vil dele disse synspunkter. Tilsidst står begge parter med fornemmelsen af en utilfredsstillende social interaktion. Den ekstroverte står tilbage med oplevelsen af, at den introverte ikke har lyst til at deltage i samtalen og danner sig en masse forståelser ud fra det, hvor det i realiteten er den ekstroverte selv, der sætter en stopper for den introvertes deltagelse. Samtidig står den introverte tilbage med oplevelsen af ikke at have bidraget med noget, fordi der ikke var pauser nok til at samle tankerne eller at hoppe ind, for introverte kan oftest ikke lide at afbryde, da de som regel selv hader at blive afbrudt. Så her er det den introverte selv, der sætter en stopper for sin deltagelse. Begge forsøger at deltage i samtalen på den måde, de selv bedst kan lide, men da det trækker i hver sin retning, bliver samtalen utilfredsstillende for begge parter.


Mange introverte elsker dog at deltage i sociale sammenhænge, hvis de samtidig kan få lov til at være tilstede i deres stilhed, når de har brug for det. Det er ikke det sociale samvær i sig selv, man trækker sig fra som introvert. Det er derimod den konstante forventning, man ofte føler hængende over hovedet på én. Hvis du konstant føler dig presset til aktivt at handle og tale, selvom du måske ikke har lyst til det eller ikke har noget relevant at bidrage med, så er det en stressfaktor i sig selv og noget du gerne vil undgå at udsætte dig selv for i det lange løb. Derfor trækker mange introverte sig fra visse typer af sociale situationer, hvor andre typer situationer og med de "rigtige" personer, vil være meget tiltalende.


Stilhed forveksles dog ofte med generthed eller usikkerhed. 


Der er sandsynligvis lige så mange generte introverte, som der er generte ekstroverte. Generthed har en helt anden årsag og mange generte ekstroverte udviser derfor en adfærd, som minder om introverthed. Det drejer sig om to forskelligartede adfærdstyper, der tilfældigvis på overfladen ser meget ens ud.


Generte ekstroverte ønsker ofte at få opmærksomhed i sociale interaktioner. De ved bare ikke, hvordan de skal gøre det, fordi de hæmmes af deres egen usikkerhed. Derfor er de tilbageholdende i social interaktion, da de er bekymrede for at blive afvist, kritiseret eller gøre noget forkert.


Introverte derimod kan ikke rigtig lide at få opmærksomheden og derfor vil de ofte forsøge at styre udenom den type social interaktion. Ikke fordi de er bekymrede for andres reaktion, men bare fordi de hurtigt føler sig mentalt drænet, da den sociale interaktion ofte ikke giver særlig meget plads til stilhed og reflektion. 


Samtidig er det vigtigt at påpege, at i visse tilfælde kan stilhed være en signal om, at der er noget i vejen. Det er derfor afgørende at vurdere fra gang til gang og kigge på, hvilke signaler personen man interagerer med ellers udviser. En ekstrovert som er stille i en længere periode, kan f.eks. bruge stilhed som et signal om psykisk eller fysisk utilpashed eller et ubevidst råb om hjælp.


Når en ekstrovert er vant til at tale sig igennem tanker og følelser kan det virke foruroligende, hvis en kollega, partner, barn, osv. ikke gør det samme. De kan komme til at opfatte det som en afvisning, fordi den introverte ikke deler lige så meget eller næsten intet. Derfor er det ofte godt at få talt behov igennem, så der ikke opstår misforståelser om adfærden. Den introverte forsøger ikke at skjule noget, selvom han/hun ikke deler sine tanker og følelser verbalt særlig tit.


Da nogle ekstroverte kan finde på at bruge stilhed som et våben og vil den ekstroverte mere naturligt tro, at det er det, den introverte gør. Stilhed kan derfor skabe mistro. Tal i stedet med hinanden om stilheden, så den ekstroverte ikke er mistænksom overfor den introverte og tror, at han/hun måske forsøger at skjule noget. Da stilhed ikke giver særlig meget at arbejde med, har den ekstroverte frit spil til at danne sig sine egne fortolkninger ud fra det verdenssyn vedkommende selv sidder med. Er den ekstroverte en usikker person, så vil fortolkningen naturligt tage grobund i selvsamme usikkerhed. Hvor den introverte ser det som befriende stilhed, ser den ekstroverte det måske som generthed eller tristhed. Hvor den introverte ser reflektion, ser den ekstroverte måske afvisning eller stiltigende accept.



2Venture

En hjemmeside under opbygning


Tekst og sider kommer løbende.

Seneste nyt

Hvorfor er det så svært at ringe?
Læs mere her


Tema om introverthed

Læs mere her


Tema om hjernens kognition

Læs mere her


Senest opdateret november, 2019

Besøg også min læringsplatform Profero


Copyright @ 2venture.dk