Ikke noget der skal fikses

Introvert er ikke noget, der skal fikses

Af Anja Panduro Pedersen



Som introverte behøver vi ikke nødvendigvis at skulle ændres os eller lade som om, vi er noget, vi ikke er. Selvom det ekstroverte samfundsmæssigt ofte sættes op på en pedestal, så er ekstroverthed langt fra et mål eller den perfekte adfærd. Det handler om balance og kompromis fra begge sider.

 

Mange introverte kan rigtig nok lære meget af at være mere sammen med andre mennesker, ligesom mange ekstroverte kan lære meget af at stoppe op og lytte noget mere til andre mennesker. Både introverte og ekstroverte har områder, der kræver arbejde.

 

At være stille er ikke det samme som at være genert eller have lavt selvværd eller selvtillid. Introverthed har intet med disse mentale tilstande at gøre. Mange forveksler korrelation med kausalitet - dvs. sammenfald (tilfældighed) med sammenhæng (årsag). Bare fordi to ting ofte ses samtidig, betyder det ikke, at de hænger sammen - at der er en direkte relation mellem dem.

 

Meget tyder på, at introverthed er en medfødt tilstand. Ligesom at være født venstre- eller højrehåndet eller med en bestemt blodtype, bliver vi også født med nogle mentale præferencer. Derfor kan søskende også være så forskellige. Man høer ofte forældre fortælle om, hvor forskellige deres børn var som babyer. Barnet har en medfødt præference for at opleve verden og er barnet introvert, vil det hurtigere blive overstimuleret i visse situationer. Er barnet tilgengæld ekstrovert vil det selv forsøge at skabe stimulering, hvis der ikke sker nok i omgivelserne. Dette er en generalisering, da der også er andre faktorer på spil, men i grove træk er det for at illustrere den medfødte præference. Med andre ord - introverthed er ikke noget du bare kan lave om på eller vokse fra.

 

Generthed derimod er en mental tilstand, som er opstået på et tidspunkt i din barndom pga. ydre påvirkninger. Generthed er en meget mild form for angst. Det er en psykisk tilstand, som bunder i én eller flere oplevelser, der har sat sig i dig. Din krop og hjerne reagerer med en frys/flygt reaktion, når du udsættes for situationer, som virker truende. Hvad genertheden angår, vil det være sociale situationer, hvor du er bange for at blive afvist eller ikke passe ind. Du vil ofte opleve øget svedproduktion, hjertebanken og rødmen, fordi situationen gør dig usikker. Alle har øjeblikke af generthed og usikkerhed. Nogle generte går desværre rundt i en vedvarende tilstand, som hæmmer deres sociale deltagelse og dermed forringer deres livskvalitet. Generthed og usikkerhed kan dog som regel overvindes med tiden, hvis man har fokus på det og lærer, at de sociale situationer ikke er så farlige. Det sker som regel med større livserfaring, og at man bliver udsat for sociale interaktioner i nogle trygge rammer.

Den introverte oplever ikke forringelse af livskvalitet ved at være stille, observerende og mindre social. Stilheden er derimod medvirkende til at højne livskvaliteten. Når man tvinger en introvert til at være mere socialt aktiv og udfarende, så opnår man ofte det modsatte af det, man ønsker. I stedet for at højne livskvaliteten, så er man medvirkende til at pådutte den introverte et selvsyn, som rent faktisk medfører dårligere livskvalitet og trivsel. Velmenende råd og handlinger, kan have en utilsigtet effekt, hvis man ikke sætter sig ordentligt ind i, hvem man forsøger at "hjælpe".


Den ugenerte introverte er som regel ikke særlig bekymret om at passe ind i sociale sammenhænge. I hvert fald ikke alle slags sociale sammenhænge. Som introvert vil man selvfølgelig også gerne opleve samhørighed og kunne spejle sig i andre, men det handler her ikke om accept og samhørighed fra den store sociale gruppe, men i stedet om måske 1 til 2 personer.

 

Stilhed er ikke en svaghed og stilhed betyder ikke nødvendigvis usikkerhed, dårlig trivsel eller lavt selvværd. Ekstroverte ses ofte som mere lykkelige, men jeg har også lavet personprofiler på ekstroverte, som slås med lige præcis usikkerhed, dårlig trivsel eller lavt selvværd og de var absolut ikke stille.


Hvis du definerer trivsel med en bestemt type ydre adfærd, antallet af venner og sociale aktiviteter, ja, så lader ekstroverte til at have større trivsel. Det har nogle nyere forskningsprojekter også konkluderet. Men i bund og grund handler det om definitionen af 'lykke' og hvordan man vælger at formulere de spørgsmål, som bruges til undersøgelsen. Da ekstroverte er afhængige af sociale interaktioner og en form for social status, kræver det også meget mere af dem af vedligeholde denne sociale standard. Til samligning føler en introvert stor tilfredshed (aka lykke) ved bare at læse en bog eller mødes med en enkelt ven over kaffe. Den ekstroverte er ofte nødt til at deltage i flere eller større sociale aktiviteter (hvor der sker noget mere) for at opnå samme lykketilstand. Dette er selvfølgelig en generalisering, da nogle introverte har et større socialt behov end andre og nogle ekstroverte har et mindre socialt behov end andre. Men igen er det ment som en illustration.

 

Da der kan opstå usikkerhed omkring hvad stilheden dækker over, kan introverte helt uforskyldt få hensigter skubbet i skoene. Som f.eks. at de er arrogante, fordømmende, distræte, reserveret, generte, kede af det, sure, og meget andet som ikke er tilfældet. I realiteten er den introverte oftest bare igang med at lære ved at observere og lytte til andre. Oftest er den introverte bare dybt begravet i sine egne tanker, fordi hjernen har brug for at bearbejde det der kommer ind, på en anden måde end den ekstroverte har. Nogle gange har man som introvert bare ikke noget at sige og man taler ikke bare for at tale.

 

Hvis en ekstrovert person derimod bliver stille, så er det som regel et signal, de sender. De forsøger måske at fortælle andre, at de er kede af det, sure, deprimerede eller generte. De regner med, at hvis de stopper med at snakke eller deltage, så vil andre automatisk opdage det og spørge ind til, om der er noget i vejen. Det er et reaktionsmønster, der også kaldes for passiv aggressiv kommunikation. Så når en ekstrovert møder en stille introvert, så vil deres første antagelse ofte være, at der er noget i vejen, når den introverte er meget stille. Derfor kan introverte tit få spørgsmålet, om de har det godt eller om de er kede af det. De fleste introverte sender dog ikke usagte signaler via deres stilhed. De bruger ikke stilhed som et nonverbalt kodesystem eller råb om hjælp. De sidder sjældent og håber på, at der kommer nogen og snakker med dem eller spørger om de har det godt. Stilheden er deres naturlige tilstand. Det er den standardindstilling, de er født med og så søger de kontakt og taler efter behov. Det samme gør dig gældende for ekstroverte. Deres standardindstilling er at tale og tage kontakt til omverden og så søger de stilhed efter behov.

 

Introverte kan ikke lide at andre drager konklusioner og forsøger at holde sindet åbent og ikke dømme andre ud fra deres adfærd. Men mange misfortolker vores stilhed og ser det som et tegn på svaghed og generthed. De forstår ikke, at selvom man som introvert er tolerant overfor andres adfærd, så er det ikke ensbetydende med, at andre bare kan træde på os.

 

Normal er i observations øjne (in the eye og the beholder). Den ene type adfærd er ikke nødvendigvis bedre end den anden - de er bare forskellige.

2Venture

En hjemmeside under opbygning


Tekst og sider kommer løbende.

Seneste nyt

Hvorfor er det så svært at ringe?
Læs mere her


Tema om introverthed

Læs mere her


Tema om hjernens kognition

Læs mere her


Senest opdateret november, 2019

Besøg også min læringsplatform Profero


Copyright @ 2venture.dk