Hvad er der i vejen med mig

Hvad er der i vejen med mig?

Af Anja Panduro Pedersen


Rigtig mange introverte har stillet sig selv det spørgsmål. Når man ikke lader til at passe ind i den sociale norm og de fleste andre lader til at have let ved at passe ind, så kommer man ofte til at stille spørgsmålet “hvad er der i vejen med mig?”


Ofte møder man som introvert knapt så flatterende gloser på sin vej. For eksempel: Genert, stille, sensitiv, kedelig, reserveret, trist, sur, distræt, en drømmer, akavet, lavt selvværd eller selvtillid, for selvbevidst, alvorlig, enspænder, svær at komme ind på livet af, har ingen eller få venner.


Det kan være stigmatiserende for en introvert person at lytte til den type retorik hele sin opvækst, da det opfattes som en direkte kritik af personens naturlige måde at være på. Som barn og ung kommer man let til at drage den konklusion, at der er noget i vejen med en og at ens naturlige væremåde er socialt uacceptabelt. 


Man kan altid tillære sig nogle værktøjer og metoder, så man arbejder sig sig væk fra det, der anses for at være socialt uacceptabelt, men det vil aldrig føles helt naturligt. Det er let at tro, at der er noget i vejen med én, når man, uanset hvor meget man prøver, bare ikke passer ned i den accepterede sociale kasse eller støbeform.


Du hører måske hele tiden, at det er mest naturligt og sundt for et barn at udvikle sine sociale kompetencer, at være sammen med venner og at deltage i forskellige arrangementer. Men der sidder du og har slet ikke lyst til det. Det er ikke, fordi du er genert eller angst, men fordi du egentlig har det meget godt med det, du foretager dig i dit eget selskab. Du trives, men alligevel fortæller andre dig hele tiden, at det kan du umuligt gøre, for det er mest naturligt at være sammen med andre - du skal bare lære det. De fortæller, at når du først har lært sociale kompetencer, så er det først der, du bliver rigtig glad og tilfreds som menneske. Men da det virker underligt for dig, så tænker du måske, at der er noget i vejen med dig.


Der er dog ikke noget i vejen med dig, bare fordi du er introvert!


Da introverte personer ofte ikke er opsøgende, sidder mange med fornemmelsen af at være misforstået. Man møder ikke så mange andre, der har de samme behov som en selv, fordi de introverte ikke ligefrem opsøger hinanden. Måske oplever man endda, at man er helt alene om at være på den måde, fordi dem man ellers møder, lader til at have et større behov for sociale interaktioner og smalltalks samtaler. Det er dog helt normalt at have disse fornemmelser som introvert. Er dit behov for at finde ligesindede stort, så findes der efterhånden en del grupper på sociale medier, hvor introverte deler erfaringer og tanker. Men selv blandt introverte er der så stor forskel, at du måske ikke genkender dig selv i mødet med en anden introvert. Som introvert kan det nogle gange været svært at blive socialt valideret (afhængig af den introverte persontype) og du kan derfor sidde med et stort behov for at passe ind et sted. Derfor er det godt at kende sin introverte persontype og finde ligesindede den vej. Især de intuitive introverte typer kan sidde med en fornemmelse af at stamme fra en fremmed planet, da de sjældent møder andre, der minder bare en smule om dem selv.



Hvad er introvert så?

Der lader samtidig til at være en del forvirring omkring, hvad det vil sige at være introvert. Hverken i daglig tale eller forskningsmæssigt, kan folk blive enige om, hvad begrebet dækker over. Der findes efterhånden rigtig mange bøger og rigtig mange hjemmesider, som beskriver, hvad det vil sig at være introvert og de er ikke helt enige. Fælles for de fleste er dog, at de fokuserer på den synlige adfærd. Hvordan kan det være? Hvordan skal man så kunne finde ud af, om man er introvert eller ej, når folk ikke kan blive enige om, hvordan introvert adfærd helt præcist er?


Men måske er det slet ikke de spørgsmål, man skal stille. Måske skulle man hellere spørge, om det så er noget andet end adfærd? Når der nu er så mange forskellige beskrivelser (og nogle modsatrettede) på at være introvert, er det så noget helt andet, der ligger til grund og kan det så komme til udtryk i mange forskellige typer adfærd?


Tænkt tilbage på forrige århundrede, hvor det at blive født som venstrehåndet blev behandlet som en fejl. Indtil for ganske få år siden kunne venstrehåndede stadig møde udsagn som: “Nå, du er kejthåndet”. I selve ordet kejtet ligger der en implicit betydning af at være kluntet, klodset og forkert (kejtet). Man kunne som venstrehåndet ikke gøre for at hjernen foretrak den venstre hånd, men samfundsmæssigt blev man stemplet som værende forkert. Dengang kendte man ikke den medfødte sammenhæng og troede, at det var noget man skulle rette op på, noget man kunne fralære sig. Mange venstrehåndede følte derfor, at der var noget i vejen med dem. I dag har man accepteret, at der er en fastlåst sammenhæng mellem hjernen og den hånd vi favoriserer - at hjernen hænger fast ved sin første prioritet, uanset hvor meget man træner at skrive med den anden hånd. Man kan drage lignende paralleller til ordblindhed og andre medfødte funktioner, hvoraf ingen i min optik bør ses som værende forkerte - de er bare anderledes end hos flertallet eller afviger fra den samfundsmæssige norm om at bevæge sig i en bestemt retning. Man kan altid lære teknikker og metoder for at bevæge sig hen mod det mere socialt acceptable, men den grundlæggende funktion er stadig til stede.


Uanset om du kan lide at sammenligne din hjerne med computer analogi eller ej, så forsøg bare et øjeblik at forestille dig at være født med et bestemt styresystem. Som du måske ved, så fungerer styresystemer meget forskelligt (du kender nok Windows og Mac, men der findes et hav af andre) og de taler ikke altid sammen lige godt. Men de har det tilfælles, at de altid kan og skal forbedres, opdateres, udvikles og forandre sig inden for de rammer, de har at gøre godt med. Det samme gælder for din hjerne. Den er født med en præference rækkefølge - et sæt kognitive funktioner - hvor du er udvikleren (jævnfør bl.a. Jungs kognitive funktioner og MBTI). Det vil sige, at din hjerne er født med et standardsystem, som du kan bygge videre på (bedømme ydre påvirkninger, dine oplevelser, din egen vilje, osv.). Du kan fokusere på at udvikle og styrke områder, du naturligt anlæg for, men du kan også lade hackere komme ind og plante virusser, så dit system forsøger at opføre sig på en måde, som er fremmed for dit system, men til gengæld gavner hackeren. I sidste ende gavner det dog langt fra dig.   


Analogien er ikke for at sige, at du skal sammenligne din hjerne med en computer. Hjernen er organisk og det er et computer styresystem ikke. Men der er nogle lighedspunkter, som måske gør det lettere at visualisere, hvad der menes, når jeg skriver medfødte præferencer / favoriseringer / funktioner.


Når vi nu drager parallel til begrebet introvert, så lader samfundet endnu ikke til at være nået til en accept af, at der findes en sammenhæng mellem hjernens favorisering af bestemte måder at arbejde på og hvilke adfærdsmønstre er “lovlige” i sociale sammenhænge. Det kommer bl.a. til udtryk i den måde introverte omtales i daglig tale. Som introvert mødes man nærmest dagligt med udtalelser, som peger mod det ekstroverte. Det leder tankerne tilbage på den forgangne retorik, hvor venstrehåndede blev omtalt som kejthåndede. Børn og unge, som er født med en introvert præference, kan derfor hurtigt komme til at føle sig forkerte. Det kan sætte sig som et traume langt op i livet (medføre depression og stress), da de vil opleve en livslang utopisk kamp om at nå over hegnet mod det grønnere ekstroverte græs. For kort at vende tilbage til computersproget, så er det nu engang bare ikke let at omprogrammere hjernen så radikalt. Du kan omprogrammere tankemønstre og følelsesmønstre (positiv psykologi, NLP, m.m.), men du kan ikke pludselig lave biologiske ændringer i hjernen, da det vil resultere i alvorlige alvorlig hjerneskade. Et historisk eksempel her er det hvide snit. 


I den nuværende retorik som bruges om at være introvert, er det derfor vigtigt at se på forskellen mellem sammenfald (tilfældighed) og sammenhæng (årsag). Adfærdsmæssigt kan introverte have sammenfald med følgende adfærdsmønstre: genert, usocial, lukket, ensom, reserveret, passiv, ikke-deltagende, undvigende, dårlig trivsel, osv. Men det er aldrig blevet påvist, at introverthed skulle være årsag til disse adfærdsmønstre eller at adfærdsmønstrene skulle gøre personen mere introvert. Der tale om symptombehandling, når man kun fokuserer på de synlige sammenfald uden at gå i dybden med reelle sammenhænge. Nedenfor er der nogle eksempler på synlig sammenfald i adfærd, uden at der er sammenhæng.


Der er ingen sammenhæng mellem at være introvert og at være genert


Der er ingen sammenhæng mellem at være introvert og at være usocial


Der er ingen sammenhæng mellem at være introvert og at være lukket / reserveret


Der er ingen sammenhæng mellem at være introvert og at være ensom


Der er ingen sammenhæng mellem at være ekstrovert og at have selvtillid


Der er ingen sammenhæng mellem at være ekstrovert og at være social


Der er ingen sammenhæng mellem at være ekstrovert og at være åben


Der er ingen sammenhæng mellem at være ekstrovert og at være i trivsel


Rundt regnet mener man, at mellem 30-50% af alle mennesker er introverte, og tallet kan endda være højere end det. Det er svært at vurdere helt præcist af mange forskellige årsager. Men det mest åbenlyse svar er, at man ikke har undersøgt alle mennesker og derfor ikke har et stort nok grundlag at vurdere statistikken på. Det næstmest åbenlyse svar er, at de mange negative gloser som er associeret med ordet “introvert”, spiller en væsentlig rolle. Hvis du hele din barndom hører, at det du inderst inde længes mod, bliver set som socialt forkert, så vil du ofte forsøge at lære teknikker, der kan bevæge dig væk fra det uacceptable felt og over i et socialt accepteret felt. Derfor vælger er det meget sandsynligt, at mange vælger ikke at række hånden i vejret, hvis de direkte bliver spurgt, om de er introverte. Enten fordi de har lært teknikker, så de ikke længere bliver associeret med negative gloser eller fordi det er for smertefuldt at se sig selv i det lys (der kan være opstået et traume omkring det at identificere sig selv som introvert). Det kan også være, at de bare ikke har lyst til at sige det højt, fordi de ikke orker endnu engang at skulle forsvare og forklare sig selv. Mange har desværre ikke lyst til at skilte med at være anderledes.


Det lader desværre p.t. til at være umuligt at finde den reelle fordeling mellem introverte og ekstroverte, men måske er det noget, vi vil kunne gøre i fremtiden, når neurologer har fået akkumuleret big data på kommunikationsruter i hjernen. Rent psykologisk virker det dog som om, samfundet er på vej mod et paradigmeskifte. Det kan sidestilles med det, som er sket inden for biologien, hvor man i mange år behandlede symptomer, fordi man reelt ikke havde forståelsen af det bagvedliggende. Dvs. man kendte ikke til bakterier, gener, DNA, osv. og behandlede kun det synlige. Det er en lignende behandling psykologien gennemgår i dag, fordi man reelt ikke helt forstår, hvad der foregår i hjernen og derfor ofte tilskriver det synlige fysiske / kemiske processer. fordi det er lettere at forholde sig til. 


F.eks. viser en del undersøgelser, at der er stor forskel på hvordan hjernen reagerer på signalstofferne (neurotransmitterne) dopamin og acetylkolin. Dopamin giver tilfredsstillelse / fornøjelse ved ydre stimuli og acetylkolin giver tilfredsstillelse / fornøjelse ved . I den introverte hjerne aktiveres acetylkolin meget lettere end dopamin, mens i den ekstroverte hjerne aktiveres dopamin meget lettere end acetylkolin.


Der forskes allerede i forskellige persontypers måde at anvende hjernen. Bl.a. ser neurologen Dario Nardi på forskelle og ligheder i Carl Jungs kognitive funktioner blandt de 16 Myers Briggs typer og kan se tydelige præferencer inden for typerne og forskelle mellem typerne. Scanningerne viser bl.a., at hjernen hos en INTJ person foretrækker en bestemt måde at arbejde på, mens hjernen hos en ESFP foretrækker en helt anden og at det mere eller mindre ligger fast, uanset hvor mange teknikker, metoder og kompetencer persontyperne tillærer sig.


Og så er vi tilbage ved referencen om at være venstrehåndet vs. højrehåndet og hjernens medfødte præference. Der er ikke noget i vejen med dig - du skal ikke klistre et prædikat som "social kejthåndet" på dig selv. Du er helt normal.

2Venture

En hjemmeside under opbygning


Tekst og sider kommer løbende.

Seneste nyt

Hvorfor er det så svært at ringe?
Læs mere her


Tema om introverthed

Læs mere her


Tema om hjernens kognition

Læs mere her


Senest opdateret november, 2019

Besøg også min læringsplatform Profero


Copyright @ 2venture.dk