dopamin og acetylkolin

Dopamin vs. Acetylkolin - hjernens signalstoffer

Af Anja Panduro Pedersen



I takt med hjerneforskning er der opstået nye teorier om forskellen på introverte og ekstroverte. En af de mest fremtrædende er teorien om belønningssystemer fra hjernens signalstoffer. Der er efterhånden foretaget en del studier (jf. links til nogle af dem nederst på siden), der peger på, at der er en neurobiologisk forskel mellem introverte og ekstroverte hjerner. Bl.a. foretrækker deres hjerner at benytte forskellige signalstoffer (neurotransmittere) til at belønne og udsende signal om velvære til resten af kroppen.


Den ekstroverte hjerne foretrækker signalstoffet dopamin, som forbindes med belønning ved ydre aktivitet og stimuli. 


Den introverte hjerne er derimod foretrækker signalstoffet acetylkolin, som forbindes med belønning ved indre aktivitet og stimuli.


Både introverte og ekstroverte har brug for dopamin og acetylkolin, men fordelingsniveauet lader til at ligge meget forskelligt. 



Den neurokemiske forskel

Hjernen elsker belønningssystemer og mennesker vil derfor naturligt forsøge at følge det system, som giver dem den bedste oplevelse af belønning. I lang tid troede man, at dopamin var "feel good" stoffet, men det har vist sig, at ekstroverte har mange flere dopamin receptorer (signalmodtagere) end introverte har. Det betyder, at den ekstroverte hjerne har brug for større mængder dopamin for at opnå en tilfredsstillende oplevelse af belønning og de er derfor mere opsøgende. Dopamin er medvirkende til handling, så vi kan engagere os i ydre aktiviteter og arbejde os hen mod, det vi ønsker. Når vi når det personlige mål (som kan være alt fra at smalltalke med nogen til at udføre store bedrifter), får hjernen et dopamin kick. Dopamin er derfor med til at motivere til handling og produktivitet i det ydre rum.


Den introverte hjerne derimod kan ikke håndtere store mængder dopamin, da den bliver overtimuleret. Den har i stedet brug for større mængder acetylkolin for at opnå en tilfredsstillende oplevelse af belønning og introverte er derfor mindre opsøgende. Aceltylkolin får os til at slappe af, så vi har ro til at reflektere og kan engarere os i vores egne mentale aktiviteter. Når vi dykker ind i egne tanker og følelser, får hjernen et acetylkolin kick. Acetylkolin er derfor med til at motivere til fordybelse og produktivitet i det indre rum.


I det lange løb, får ekstroverte ikke samme tilfredsstillelse af acetylkolin, som de får af dopamin og introverte får ikke samme tilfredsstillelse af dopamin, som de får af acetylkolin. Men både ekstroverte og introverte har behov for at vedligeholde deres acetylkolin og dopamin niveauer i hjernen. Derfor vil ekstroverte i perioder have behov for at trække sig lidt tilbage og introverte vil få behov for at være mere sociale. Mange såkaldt ambiverte har måske lært at finde deres personlige balance i dette system og derfor ikke pludselig blive udhungret på den ene eller den anden.



Dopamin belønningssystemet forveksles ofte med hormonstoffet adrenalin. Adrenalin produceres i binyremarven og giver ikke direkte belønning, men forsyner derimod musklerne med energi, når du udsættes for en stressfyldt situation. I stedet for en generel "tilfredshedsfølelse" (som belønningssystemet giver), kan du opleve årvårgenhed, anspændthed, eufori og hjertebanken - du er i beredsskab. Både introverte og ekstroverte kan få såkaldte "adrenalinkicks" og blive afhængige af at opleve disse kicks.






Forskning om forskelle i hjernen:






























2Venture

En hjemmeside under opbygning


Tekst og sider kommer løbende.

Seneste nyt

Hvorfor er det så svært at ringe?
Læs mere her


Tema om introverthed

Læs mere her


Tema om hjernens kognition

Læs mere her


Senest opdateret november, 2019

Besøg også min læringsplatform Profero


Copyright @ 2venture.dk